Tanzania is on the road to recovery 2010

Poul Wathne

Because of population growth must be created 700,000 new jobs every year in Tanzania.

Tanzanian politicians are telling (2010), that Tanzania is perhaps at the same point now as where India was 20 years ago and where China was 30 years ago, just before their economic booms set in. The key reasons for Tanzania’s growth are urbanization and expanding labour force, and the middleclass consumer.

In 1980, just 25 per cent of Tanzania’s lived in cities. Today nearly 50 per cent of Tanzania’s people do, roughly comparable to China’s and larger than India’s. By 2020, that share is projected to rise to about 60 per cent.

Tanzania’s labour force is expanding in contrast to what’s happening in much of the world. Tanzania has more than 20 million people of working age. By 2020, there will be more than 25 million lifting GDP growth.

The advent of ICT (Information and Communication Technologies) in Tanzania has been critical to the development of the economies and has become the source of more than dollar 3 billion in private investments between 1995 and 2008.

This has not only helped to bridge the knowledge gab between Tanzania and the rest of the world, but has also offered transformational opportunities by enabling access to finance and enhancing the dynamism and efficiency of the markets.

Tanzanian politicians are telling that there is increasing interest from Asian countries, beyond China, in the myriad of opportunities opening up in Tanzania. Tanzania is one of the countries in the future global economies.

Tanzania lacks electricity in 2011

Poul Wathne

When it comes to electricity, it is a very scarce commodity in most places in Tanzania.There are approx. 43rd mill.Tanzanian who has a very low electricity consumption compared to Danish citizens. Most of the power consumption takes place in and around major cities, the rest of the country is almost darkened.

Demand for electricity hinder economic growth inTanzania. With a population in 2050 will be twice as large,Tanzania need to build new power plants just to achieve the same living standards as now.Tanzania is in a very difficult time meeting, if not being produced enough electricity for the industry asTanzaniain in the future must live on.

In contrast,Tanzania virtual future not dependent on the country's physical future. It does not require as much electricity to operate a mobile network, much less to operate a mobile phone. Even small villages have figured out how to chargecell phones with car batteries, bicycles and solarpanels.

Tanzania is already online, connectivity options are already there. They will spread all overTanzania whether build factories or whether they are young find a job somewhere else.The culture created online as well as on the street.

In the near future, the Tanzanian voice heard more clearly. It makes it possible is a series of undersea cables which finally connected Tanzania to the rest of the Internet. The East Africa Submarine Cable System came up at Dar es Salaam in 2010. It freesTanzania for the costs and problems with internet over satellite, making it the first time financially possible for Tanzanian to communicate with the world and more importantly with each other.The price has gone down and the speed has gone up.

Tanzania mangler elektricitet 2011

Poul Wathne

Når det gælder elektricitet er det en stor mangelvare de fleste steder i Tanzania. Der er ca. 43. mill. tanzanianer som har et meget lille elektricitetsforbrug sammenlignet med danske borgere. Det meste af strømforbruget finder sted i og ved de større byer, resten af landet er næsten mørkelagt.

Efterspørgslen efter elektricitet hindre den økonomiske vækst i Tanzania. Med en befolkning som i år 2050 vil være dobbelt så stor, er Tanzania nød til at bygge nye kraftværker bare for at opnå den samme levestandard som nu. Tanzania går en meget svær tid i møde, hvis ikke der bliver produceret nok elektricitet til den industri som Tanzania i fremtiden skal leve af.

Til gengæld er Tanzanias virtuelle fremtid ikke afhængig af landets fysiske fremtid. Det kræver ikke så meget elektricitet at drive et mobilt netværk og endnu mindre til at drive en mobiltelefon. Selv de små landsbyer har fundet ud af, hvordan man kan lade mobiltelefoner med bilbatterier, cykler og solcellepaneler.

Tanzania er allerede på nettet, opkoblingsmulighederne er der allerede. De vil sprede sig over hele Tanzania uanset om der bygges fabrikker eller om de unge finder sig et job et andet sted. Kulturen dannes online såvel som på gaden.

I den nære fremtid vil den tanzanianske stemme høres tydeligere. Det der gør det muligt er en række undersøiske kabler som omsider har koblet Tanzania til resten af internettet. The East Africa Submarine Cable System kom op ved Dar es Salaam i 2010. Det frigør Tanzania for omkostninger og problemer med internet over satelit og gør det for første gang økonomisk muligt for tanzanianer at kommunikerer med hele verden og endnu vigtigere med hinanden. Prisen er gået ned og hastigheden er gået op.

Tanzania er rykket op i førerklassen

Tanzania er rykket op i førerklassen blandt de 15 lande, som har den største GNP fremgang i verden, endda ret stabilt, idet det nu har stået på i næsten 10 år. Den økonomiske krise, som vi kender i den vestlige verden, har Tanzania stort set ikke mærket noget til.

Indflytningen fra landet til urbaniserede områder stiger hurtigere og hurtigere, hvilket medfører, at kravet til at oprette virksomheder og job stiger og stiger.

Selv om Tanzania stadig er et af de fattigste lande, hvor grundpillerne i økonomien er landbrug og tjenesteydelser, herunder turisme, er økonomien i stærk fremgang. Væksten var mellem 6 - 7 % i 2010. Den primære årsag er en positiv udvikling inden for telekommunikation, byggeri, finanssektoren, turisme og andre tjenesteydelser. Væksten bliver dog hæmmet af, at infrastrukturen på energi- og transportområdet er mangelfuld.

I Tanzania øges mellemklassen stærkt i disse år, den er højtuddannet, arbejder hårdt og har høje ambitioner. Det er i alle udviklingslande mellemklassen der skaber udvikling i landene.

 

Fra B2B (Business to Business) og IPD (Innovative Partnership for Development) til Danida Business Partnerships: 

Sammenlægningen til DB Partnerships sker for at skabe større fleksibilitet i forhold til fremtidige aktivitetstyper og partnerskabstyper, der kan støttes af Danida. Samtidig øges kravene til de deltagende virksomheders kompetencer og ressourcer, ligesom der er øget fokus på resultaterne og bæredygtigheden af partnerskaberne mellem virksomheder i Danmark og udviklingslandene. Ved tilrettelæggelsen af Danida Business Partnerships er der taget afsæt i erfaringer fra B2B og IPD programmerne samt det øgede fokus på virksomheders samfundsansvar.

De nye retningslinjer for ansøgning om støtte til og administration af Danida Business Partnerships gælder fra 8. august 2011. Igangværende aftaler om støtte vil fortsat blive administreret efter retningslinjerne for henholdsvis B2B og IPD. Ved ansøgning om en ny fase skal der søges støtte under DB Partnerships. 

Business-To-Business (B2B) Programmet:

B2B Programmet støtter etablering af langsigtede samarbejder mellem virksomheder i Danmark og virksomheder i Danidas programsamarbejdslande og i Sydafrika. Endvidere er der mulighed for støtte til samarbejder indenfor miljøområdet.

PROGRAMME FOR INNOVATIVE PARTNERSHIPS FOR DEVELOPMENT (IPD)
IPD Programmet støtter partnerskaber, der fremmer strategisk CSR og socialt ansvarlig innovation i Danidas programsamarbejdslande.

 

I oktober 2011 findes der ca. 10 danske virksomheder der kører under B2B, IPD eller DB Partnerships program i Tanzania.

Og ifølge Udenrigsministeriet er antallet af danske virksomheder stigende trods finanskrisen. 

Generelt er mulighederne for at gøre forretning i Tanzania gode, som det store antal af nye projekter under B2B programmet indikerer.  

Nogle må dog lukke igen.
Det er kun halvdelen der overlever. Det skyldes hård konkurrence fra indiske og kinesiske firmaer, der er massivt til stede i Tanzania, og den udbredte korruption, kan gøre livet surt for små og mellemstore danske virksomheder, hvis man ikke vil stikke penge under bordet for at få tingene igennem. 

Men de to B2B-projekter, ”hjemmepleje” med udgangspunkt i Mount Ukombozi Hospital, Dar es Salaam og ”elforsyningssikkerhed” med udgangspunkt i KILO TECH LTD, Dar es Salaam kører videre.

Jeg har talt med de to danske virksomheder der er involveret i de to projekter, og de har indvilget i, at jeg kan oplyse deres navne, hvem de er, men de forretningsmæssige forhold vil de gerne holde som et forhold mellem virksomhederne og Danida.

Hjemmepleje ved Mount Ukombozi Hospital

Den danske partner er CURA Pleje & Service i Allerød, en succesfuld plejevirksomhed med mere end 70 plejepersoner ansat. Virksomheden har vunder flere priser.

Mount Ukombozi Hospital, Dar es Salaam er et succesfuld privathospital, der foruden hospital driver training centre, som uddanner stort set alt hvad der benyttes af personale ved hospitalet og nu også personale til hjemmepleje.

Mount Ukombozi Hospital har tilsammen mere end 100 personer ansat.

Samarbejdet mellem CURA Pleje & Service og Mount Ukombozi Hospital er godkendt af Danida og er stadig i opstartperioden, men det forhindre ikke Mount Ukombozi Hospital at yde hjemmepleje til patienter der er forsikret gennem deres virksomheder eller ved egne forsikringer. Hospitalet benytter indtil videre sygeplejersker til hjemmepleje, hvilket har givet mulighed for at ansætte flere. Hospitalet har dog ikke lyst til at fortælle mig hvor mange sygeplejersker der er ansat ekstra, synes at det er privat forretning, men fortæller dog, at de er tilfredse.

Elforsyningssikkerhed ved KILO TECH LTD

Den danske partner er ElektroCare, Salg, Reparation & Vedligehold i København, en succesfuld elvirksomhed med mere end 100 specialister og elfolk ansat. Virksomheden har vundet flere priser og er specialist i vedligehold af alle materialer til elforsyningsanlæg og produktionsanlæg.

KILO TECH LTD, Dar es Salaam er en succesfuld elvirksomhed der har specialiseret sig i vedligehold af alle elkomponenter til elforsyningsanlæg, høj- som lavspænding, samt vedligehold af elmaskiner på produktionsvirksomheder.

KILO TECH LTD har ca. 10 personer ansat, afhængig af hvilke opgaver der skal løses.

Samarbejdet mellem ElectroCare og KILO TECH LTD er godkendt af Danida og stadig i opstartperioden. For at udvikle KILO TECH LTD kræves der megen kapital og mange investeringer. Hvis KILO TECH LTD får de nødvendige investeringer og udstyr, foreligger der en aftale med Tanesco om (svarer i Danmark til DONG) at KILO TECH LTD skal vedligeholde en mængde elforsyningsudstyr, hvilket vil øge elforsyningssikkerheden i Tanzania.

ElectroCare er begyndt at sende udstyr til KILO TECH LTD.

På nuværende tidspunkt er det umuligt at fortælle, hvor mange flere der vil kunne ansættes ved KILO TECH LTD, men det er sikkert, at flere højtuddannede, som er arbejdsløse, vil kunne få job. Hvis det fortsætter som nu, ser KILO TECH LTD lysere på fremtiden.

Ude samarbejdet med de to danske virksomheder ville de to tanzanianske virksomheder ikke have kunnet forøge deres produktion til gavn for de mennesker der ansættes og de familier der får en indkomst til at leve af.  

Jeg var i 2010 med til at starte to B2B-virksomheder i Dar es Salaam

Plejevirksomhed:

Tanzania, herunder Dar es Salaam, har i de sidste 10 år haft et stort overskud af uddannede sygeplejersker. Det er blevet en hel industri at uddanne sygeplejersker på private uddannelsessteder.

Som tidligere beskrevet går mange af disse sygeplejersker arbejdsløse.

Samtidig er der de sidste 10 år opbygget en overklasse og mellemklasse med meget gode økonomiske forhold, godt uddannet, ofte internationalt, som har ønske om lignende plejeforhold, som de kender fra de lande de er uddannet i og pga. egen økonomi eller forsikringsordning ønsker professionel pleje når de er syge.

Sammen med en dansk plejevirksomhed er der nu indgået partnerskab med Mount Ukombozi Hospital i Dar es Salaam, som selv havde tænkt tanken inden jeg kom ind i billedet, men ikke havde haft muligheden. I Danmark benytter vi sosu assistenter til hjemmepleje, i Dar es Salaam bliver det i fremtiden sygeplejersker.

Et job til en sygeplejerske giver forsørgelse til en hel familie.

Elektricitetsforsyningen:

Alle der færdes i Tanzania ved at elektricitetsforsyningen er elendig. Dette skyldes ikke kun at Tanzania ikke har mulighed for at producerer elektricitet nok, men mindst lige så meget at hele strømforsyningssystem er i en elendig forfatning.

Sammen med en dansk el virksomhed er der nu indgået partnerskab med KILO TECH LTD i Dar es Salaam, således at vedligeholdelse af elforsyningsudstyret kan blive bedre. Samtidig giver det mulighed for ansættelse af nogle af de højtuddannede ingeniører.

Page 1 of 2