Thursday, August 16, 2018

GTranslate

Chinese (Simplified) English French German Italian Portuguese Russian Spanish Swahili

Jobskabelse i Tanzania

Skrevet af Poul Wathne 30.05.2011

Det er en gammel sandhed, at uddannelse kan give øget indsigt i egen kultur og viden om andre kulturer, men det er også en gammel sandhed, at færdigheder kun kan erhverves og opbygges, når man bor og lever med de mennesker der bor i det land, som man ønsker at arbejde sammen med.

Tanzania har gennemgået en stor udvikling gennem de sidste 40-50 år, de år som Danmark har ydet bistand til mangfoldige projekter til større eller mindre gavn for det tanzanianske folk.

I alle de år har der været en dyb uenighed mellem på den ene side hvad bistandsorganisationer, statslige organisationer og NGO-organisationer, har ønsket at gøre og har udført og hvad erhvervslivet har ønsket at gøre og har udført.

Med 30 års erfaring fra arbejde med Tanzania og med familie og venner langt inde i det politiske system, embedsmandssystemet og erhvervslivet, skal man være blind for ikke at se, at store dele af den tanzanianske befolkning har gennemgået en forandringsproces i synet på den bistandshjælp, som de har modtaget og stadig modtager.

Store dele af den tanzanianske befolkning har opnået en egen bevidsthed om egne værdier, kultur og evne til at kunne klare sig selv uden andres indblanding, økonomisk og kulturelt. Som det udtrykkes ønsker man ikke længere at blive ”frelst” af udefrakommende personer eller organisationer, man kan selv. Selv om udefrakommende organisationer har tilpasset deres gøren og laden i de senere år for at opbygge tanzanianernes indflydelse og bestemmelsesret, er der en dyb bevidsthed om, at man godt selv ved hvad man vil med sit liv, hvilket politisk system man vil have, hvordan det offentlige system skal fungerer, hvordan demokrati og menneskerettigheder skal fungerer, hvad der skal gøres ved korruptionen og ikke mindst hvad og hvordan familien skal fungerer, blot man havde et job i en virksomhed eller man havde sin egen virksomhed, så man havde en indkomst familien kunne leve af.

Er det meget forskelligt fra i Danmark?

Det store problem er som sædvanlig i Tanzania, manglende kapital.

 

Gennem de sidste 10-15 år har Tanzania opbygget et kæmpe overskud af højtuddannede personer, ingeniører, økonomer, jurister, dyrlæger, arkitekter, socialrådgivere, sygeplejersker mm., som ingen mulighed har for at finde job, hverken i det offentlige, idet det offentlige ikke har indtægter nok, fordi det private erhvervsliv er for lille til at generere den indkomst, som Tanzania skal leve af og med det alt for lille erhvervsliv er det heller ikke muligt for de mange højtuddannede at finde job her.

Følgen er, at mange af de højtuddannede udvandre, først og fremmest til Canada, USA og England. Det er de nævnte lande naturligvis glade for, men hvilket spild for Tanzania. Samtidig er det blevet tydeligt, som i mange andre lande, at de højtuddannede intet ønske har om at flytte tilbage til landet, hvorfra mange af dem kommer og hvor de kunne gøre stor gavn.

Jeg har længe set det komme og nu siger man det uden at have dårlig samvittighed, ”bistandsturister”, det er de organisationer og enkeltpersoner som kommer et år eller to fordi ”de” har et ønske om at hjælpe med et eller andet og når det så ikke går som forventet, forsvinder man igen indtil man vender tilbage med et nyt projekt osv., osv., modsat de personer eller virksomheder der slår sig ned i Tanzania for at leve deres liv her, integrerer sig, få familie og lever med den kultur og forhold som tanzanianerne må leve med og derfor er med til at få noget vedvarende til at fungerer til gavn for det tanzanianske samfund.

Afrika, Tanzania har selv bedt om at få hjælp til at opbygge virksomheder for at kunne skaffe job, ikke kun til de mange højtuddannede, men også til den stærkt voksende unge generation, som kun har få muligheder.