Thursday, August 16, 2018

GTranslate

Chinese (Simplified) English French German Italian Portuguese Russian Spanish Swahili

Jeg var i 2010 med til at starte to B2B-virksomheder i Dar es Salaam

Plejevirksomhed:

Tanzania, herunder Dar es Salaam, har i de sidste 10 år haft et stort overskud af uddannede sygeplejersker. Det er blevet en hel industri at uddanne sygeplejersker på private uddannelsessteder.

Som tidligere beskrevet går mange af disse sygeplejersker arbejdsløse.

Samtidig er der de sidste 10 år opbygget en overklasse og mellemklasse med meget gode økonomiske forhold, godt uddannet, ofte internationalt, som har ønske om lignende plejeforhold, som de kender fra de lande de er uddannet i og pga. egen økonomi eller forsikringsordning ønsker professionel pleje når de er syge.

Sammen med en dansk plejevirksomhed er der nu indgået partnerskab med Mount Ukombozi Hospital i Dar es Salaam, som selv havde tænkt tanken inden jeg kom ind i billedet, men ikke havde haft muligheden. I Danmark benytter vi sosu assistenter til hjemmepleje, i Dar es Salaam bliver det i fremtiden sygeplejersker.

Et job til en sygeplejerske giver forsørgelse til en hel familie.

Elektricitetsforsyningen:

Alle der færdes i Tanzania ved at elektricitetsforsyningen er elendig. Dette skyldes ikke kun at Tanzania ikke har mulighed for at producerer elektricitet nok, men mindst lige så meget at hele strømforsyningssystem er i en elendig forfatning.

Sammen med en dansk el virksomhed er der nu indgået partnerskab med KILO TECH LTD i Dar es Salaam, således at vedligeholdelse af elforsyningsudstyret kan blive bedre. Samtidig giver det mulighed for ansættelse af nogle af de højtuddannede ingeniører.